Claus Rath

kontakt mig nu
psykoterapeut

Psykoterapeut MPF, par- og familieterapeut. Psykoterapeutisk Institut Århus 2019.

Fysioterapeut. Ergo- og Fysioterapeutskolen i Århus 1993.

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Jeg er underlagt tavshedspligt og modtager løbende supervision af velkvalificerede psykologer og psykoterapeuter.

Dette er, hvad du får

kontakt mig nu

Kontakt, nærvær og tryghed i relationen

En terapeut er lige som en rejseguide: Man skal kende det område, man guider folk rundt i for at kunne vise dem vejen.

Som det er påvist i adskillige undersøgelser, er det vigtigste i terapien således også terapeutens personlige egenskaber, erfaringer og evne til at se, møde og være i kontakt med klienten.

Når jeg får tilbagemeldinger fra klienterne, er det netop disse egenskaber og evner, jeg får positiv feedback på. Du kan således forvente at blive set, mødt og rummet præcis som det menneske du er, og med alt hvad du har med dig. Lige der hvor du er.

Du kan få hjælp inden for temaer som angst, depression, lavt selvværd, stress, skilsmisse, børn og unge. Jeg kan også hjælpe ved tab, sorg, traumer, misbrug og anden personlig smerte og uforløsthed. Også par- og familieterapi er områder, jeg arbejder med.

Alt dette har jeg selv været i kontakt med på det personlige plan. – Jeg har selv vandret stierne. Derfor vil du hos mig møde en, der er fortrolig, tryg og i ro med at være de steder. Derfor kan jeg også rumme dig og din – eller jeres – smerte eller udfordringer. Jeg vil være en tryg, trofast og sikker guide på din rejse.

Med baggrund som både fysioterapeut og psykoterapeut har jeg oplevet, hvordan man via kropslige sansninger og symptomer kan komme i kontakt med samt opløse psykisk spænding/smerte. Det er derfor ikke ualmindeligt, at jeg vil inddrage kropslige øvelser eller tilgange til det det mentale/psykiske arbejde.

Ring eller skriv allerede i dag for at høre, hvordan jeg vil kunne hjælpe dig. Det er ganske uforpligtende.

Claus Rath